Mig og musikken....    

Jeg spiller musik, fordi jeg elsker det. Faktisk kan jeg slet ikke lade være.  

Fra omkring syv-otte-års alderen sad jeg med øret klinet til højttaleren på en gammel transistor-radio og lyttede til de guddommelige toner, der - nærmest  som magi  -  strømmede ud fra den lille højttaler. 

Beatles,  Shadows, dansk pigtråds-musik - og alt det, der dengang blev kaldt  "beat-musik", var for mig  en  skøn  men  noget ubegribelig størrelse. 

Jeg hørte på et tidspunkt John Lennon synge Beatles-nummeret: "I'll get you" - og spurgte  undrende min mor:

- Hvordan får man sådan en stemme?  

Jeg husker ikke, hvad hun svarede, men jeg vidste, at det dér med musik - det var noget, jeg ville.

Min  første guitar blev købt på en chartertur til Mallorca i 1972, hvor min gamle mormor til sidst forbarmede sig over mig.  Den kostede 75 kroner.

Jeg har altid været venstrehåndet - men på det tidspunkt anede jeg ikke, at der var stor forskel på højre og venstre hånd, når man skulle spille guitar. 

I starten holdt  jeg guitaren omvendt - ligesom Jimi Hendrix :) - men det gav noget bøvl med strenge - og især, når jeg skulle lære akkorder.

Men selv om strengene sad "omvendt", vidste jeg instinktivt, hvor den næste tone lå. Og jeg kunne ret hurtigt spille enkle melodier - uden at se på gribebrættet. Dér blev det klart for mig, at jeg nok  havde  en  "vis fornemmelse for musik".

Videre til næste side                                                    Forsiden 

Længe før MTV og Internet var radioen stort set den eneste måde, man kunne høre den nye musik på...

Cliff Richard og The Shadows anno 1959.